Sorggruppe

Sorggruppe i Svendborg Provsti

Præsterne i Svendborg provsti har nu i en årrække

haft sorggruppe. Vi har haft en gruppe i

foråret og en anden i efteråret. Sognepræst Lars

Peter Wandsøe Kristiansen og jeg (Johanne Fauerskov

Sloth, Bjerreby-Landet) har haft sorggruppe

sammen i flere omgange og vi skal også stå for

sorggruppen her i efteråret.

Hvad er en sorggruppe?

Sorggruppen mødes 7 til 8 gange i efteråret – som

regel er der 14 dage mellem møderne.

Ved møderne fortæller vi om, hvem vi har mistet,

hvordan det var dengang, det skete, og hvordan

det går nu. Vi kan jo ikke slette sorgen, og det er

heller ikke vores mål, men vi kan lytte til hinanden,

og vi kan få lov til at tale om det, der piner

os. Sorgen er en blanding af mange forskellige følelser

og ofte er det en lettelse at finde ud af at det,

man skal igennem, også gennemleves af andre.

Vi kan dele tanker og følelser.

Hvor og hvornår?

Næste sorggruppe begynder i oktober. Vi mødes

i Fredens kirkes sognegård. Man kan godt køre

med mig frem og tilbage fra Bjerreby-Landet.

Tilmelding?

Hvis man gerne vil være med kan man henvende

sig til mig. Dvs. Sognepræsten i Bjerreby-Landet

på tlf. 62 54 12 17 eller på mailen: jefs@km.dk

Johanne Fauerskov Sloth