Bjerreby-Landet pastorat, Tåsinge

Håbet.

Hvis man skulle sige, hvad foråret betyder for os, så ville mange af os sige, at forår betød håb.

Håb om nyt liv.

Allerede nu hvor vinteren stadig ligger over os, er erantis og vintergækker på vej op og snart følger alle de andre forårsbebudere. Årets konfirmander er også på vej som sikre forårstegn. Deres humør, deres viden om alt det nyeste og deres ungdom er sikre tegn på, at der er håb for fremtiden.

I kristendommen er håbet knyttet sammen med troen og kærligheden. Paulus konkluderer i sin store tale om kærligheden i 1. Korintherbrev kap. 13. at ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. ”

Ja, størst er kærligheden. Guds kærlighed til os mennesker betød, at han lod sin søn blive menneske. Og dette menneske Jesus Kristus, gik i døden for at redde os. Ligesom en far eller mor ville løbe ud foran en bil for at redde deres barn, sådan gik Kristus i døden for os – for at vi skal kunne leve og have et håb for vores liv. Og vi fik også et håb for vores død – Når vi dør skal vi ikke være alene, men vi skal leve i Guds Rige.

Da Jesus vidste, at han snart skulle dø, sagde han ”Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør bærer det mange fold. ” I sin død og i sin opstandelse gav Guds Søn os et håb, der rækker ud over vores liv og ind i Guds Rige.

Det gravminde, som skal stå over vores dronning er et stort glaskorn, hvor hendes skygge er indtegnet – hun skal som alle vi andre vente som kornet, der igen skal spire i Guds Rige.  Vi lever i det sikre håb om, at Gud aldrig vil slippe os, fordi hans kærlighed aldrig slipper op.

Johanne Fauerskov Sloth

cookie information