Bjerreby-Landet pastorat, Tåsinge

Og lyset skinner i mørket og mørket fik ikke bugt med det.

 

I begyndelsen af Johannesevangeliet fortælles det, at Frelseren kommer til verden, og det beskrives med mange af begreberne fra Skabelsesberetningen. Verden bliver på en måde skabt på ny, fordi Gud nu sender sin Søn til verden, for at vi skal kunne forstå at Gud  er os nærmere end vores eget åndedræt. Hvis ikke Gud havde skabt os, ville vi ikke være til, hvis Gud ikke ville have med os at gøre, ville vi gå til i et håbløst og trøstesløst mørke.

Når Guds Søn bliver menneske, kommer kærligheden, lyset og sandheden ja, Guds ord os nærmere end nogensinde før. Johannes, der skrev evangeliet, vidste godt, at vi mennesker er lidt langsomme til at fatte det, vi ikke selv har udtænkt. Vi har svært ved at forstå, at verden og verdens skaber er så meget anderledes og større end vi selv.

Et af Johannesevangelistens billeder er lyset, og det var et af de billeder, vi for alvor kunne binde til ved her i Norden.

Da vi her i Norden blev kristne, holdt vi jo i forvejen fest ved vintersolhverv (22. december ) og sommersolhverv (22 juni), så det var let af bruge billedet af Jesus som solen her i Norden. I Johannesevangeliet kap 4 vers 30 står der, at Johannes Døberen siger om sig selv:  ”Han skal blive større (Jesus). jeg (Johannes Døberen) skal blive mindre. ”Så vi begyndte hurtigt at fejrer Jesus ved vintersolhverv (Hans lys skal hele tiden vokse). Og Johannes Døberen ved sommersolhverv (han skal bringe bud om at Frelseren skal komme, men selv skal han blive mindre , hans lys skal aftage.)

Og endnu har vi så meget brug for lys og varme, ja for frelse, at julen bliver fejret hele december og et stykke ind i januar. Vi kan slet ikke få nok af kærlighed og lys, omsorg og varme.

Salmedigteren Grundtvig var bevidst om, at den nordiske mytologi var vores forhistorie, og han mente, at man kunne se mange træk i den nordiske mytologi, som pegede hen på Kristus – f. eks. ligner guden Balder i nogen grad Kristus – han er uskyldig og han ofrer sig. Det betyder, at Grundtvig fint kan tale om både vintersolhverv og jul i samme salme, og det gør han i salmen ”Skyerne gråne” i vers tre hedder det:

Solhvervet kommer, og bladet vendes,

dagene længes på ny,

solskinnet vokser og vintren endes,

lærkerne synger i sky.

Derfor bære blus vi med glæde.

 

Og samme begivenhed at solen vender tilbage tolkes  i salmens sidste to vers kristent.

 

Troende hjerter i vinterløbet

føder den liflige vår,

trykker den til sig i barnesvøbet

med et lyksaligt nytår!

Derfor bærer blus vi med glæde!

 

Bethlehemsbarnet i krybberummet

det er den evige vår,

troende hjerter det har fornummet:

Jul gør lyksaligt nytår!

Derfor bærer blus vi med glæde!

 

Johanne Fauerskov Sloth

 

 

cookie information