Bjerreby-Landet pastorat, Tåsinge

Den grønne tsunami.

Forleden dag spurgte en af mine venner mig, om jeg kunne klare den grønne tsunami. Dermed mente hun, at maj måneds frodighed i haverne nok kan tage pusten fra de fleste. Man skal have sået, slået græs, planlagt, hvordan man vil have sin have. Det er glædeligt, at der er så mange muligheder, men også krævende – det er nu, der skal handles.

Vi er så heldige at bo her i Norden, hvor kirkens liv og kirkeårets cyklus afspejler sig i naturen. Når efterårets farver og naturens død stemmer os til alvor, samles vi i kirkerne ved Alle Helgen for at mindes vore døde.  Når vinteren og mørket truer os, og kulden tager til – fødes Kristus. Vi får budskabet om at der er et lys i mørket, lige når det er mest nødvendigt med dette lys. Når foråret bryder igennem i de tidlige forårsmåneder, så bryder Kristus gennem synd og død i påskens opstandelse. Og når alt begynder at vokse og gro – så får vi Helligånden d. v. s. vi får at vide, at vi er Guds børn, og vi får at vide, at nu er det om at komme i gang med at leve livet. Ved denne tid giver vi årets konfirmander et kærligt skub ud i deres ungdom og voksenliv – ikke alene men med Guds kærlighed i ryggen. Ved denne tid er det kirkens liv og vækst, som vi har fokus på i kirken. Den grønne farve er der ude i naturen, og den grønne farve på messehagelen bruger vi i kirken i hele Trinitatistiden, d. v. s. hele sommeren.

Vores salmedigtere har altid forstået denne sammenhæng mellem natur og forkyndelse. Hvis man skulle sige noget generelt om, hvad der kendetegner dansk salmedigtning, så må det netop være, at der er så mange naturbilleder i salmerne. Tænk bare på Brorsons ”Op al den ting, som Gud har gjort”, (DDS: 15) hvor glæden over naturen bliver til glæde over, at Gud vil os alt det bedste, både når vi lever og når vi dør.  Eller tænk på Grundtvigs gendigtning af dagvisen ”Den signede dag ”, (DDS: 402) som næsten har et vers med billeder fra naturen til enhver stor begivenhed i livet. Ved konfirmationen kan man f. eks. godt tænke særligt over verset ” Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag/ med stråler i krans om tinde! / Hver time til Herrens velbehag/ som bække i eng henrinde/ til frydelig sig til sidst de sno/ op under de grønne linde.// Man må bede om, at man midt i festen må have ro til at glæde sig og nå at forstå, hvad der sker. Glæde sig som om man var på en smuk eng med grønne linde og så på det vandløb, der snoede sig gennem terrænet.

Eller tænk blot på den svenske salme, som Johannes Johansen oversatte, og som er blevet så elsket. (DDS: 725 )  I første vers går naturen helt i et med det enkelte menneske. ” Guds sol går ind/ i krop og sind/ forkynder, at nu kommer/ en varm og lys skærsommer. //   Og i sidste vers bliver det tydeligt, at denne grønne og smukke verden er Guds Rige ”Ja, Jesus Kristus er det Ord, / der skaber liv af døde, / så ny blir himmel, ny blir jord,/ en verden grøn af grøde./ Kom , Jesus, snart,/ og gør det klart:/ den morgenstund, du kommer,/ da gryr en evig sommer.//”

 

Johanne Fauerskov Sloth

cookie information