Bjerreby-Landet pastorat, Tåsinge

Elvira Madigan og Sixten Sparre

 

 

 

Graven findes under det store gamle egetræ på sydsiden af kirkegården.

Den lille mindeplads er i 2012 renoveret for midler fra Sydbank, Svendborg kommune og LAG Svendborg (midler fra EU og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter).

Mindepladsen er tegnet af Praksisarkitekterne, Troense og fremstår nu som en brostensbelagt plads omgivet af takspur og med de to gravsten i midten. I løbet af få år vil taksen gro op og dermed skabe et beskyttende rum om de to elskende, hvis kærlighed var så umulig, at den måtte ende med døden. Her kan man høre historien og måske tage en lille stund i fred og ro.

Gravstenene er renoveret af Stenhuggeren på Tåsinge. Sixten Sparres gravsten er af sort granit bragt ned fra Bohuslän i Sverige. Den har i sin tid fremtrådt meget elegant med bogstaver i bladguld, stenen står nu nyrenoveret med opmalede bogstaver.

Elviras Madigans gravsten er af smuk, hvid, italiensk marmor, denne marmor er ikke til at betale i dag, men var efter den tids forhold en mere tarvelig sten. Den er meget medtaget af tiden og tåler ikke vind og vejr. Derfor er begge gravsten nu beskyttet af en metalramme med en glasplade over.

 

Ved Bregninge kirke ligger Taasinge Skipperhjem og Folkemindesamling. Her er der en samling af minder om Elvira Madigan og Sixten Sparres drama.

Se åbningstider på www.taasinge-museum.dk

 

Med tilladelse fra Solveig Gautier bringes her den artikel som

afdøde sognepræst i Bjerreby og Landet sogne Didier Gautier skrev om parret i 1999:

 

Graven på Landet kirkegård

Her begravedes lørdag den 27.juli 1889 linedanserinden Hedvig Jensen, bedre kendt som Elvira Madigan og den svenske dragonløjtnant Sixten Sparre. De var den foregående mandag blevet fundet døde i Nørreskoven efter en dramatisk forsvinden og flugt fra Sverige.

 

Mayerling Dramaet på Taasinge

Sagen vakte dengang en del opsigt i pressen, også fordi man i januar 1889 havde oplevet Mayerling-dramaet, hvor den østrig-ungarske tronfølger ærkehertug Rudolph og hans elskerinde Marie Vetsera på slottet Mayerling gik i døden sammen. I Svendborg Amtstidende fra den 26. juli 1889 fik en artikel ligefrem overskriften: Vetsera-Dramaet paa Taasinge.

Både lokale aviser og hovedstadspressen bragte i ugerne efter ligfundet i Nørreskoven mange, mere eller mindre rigtige oplysninger om de to døde, deres familie, deres kærlighedshistorie, død og begravelse. Siden blev der stille om dramaet, indtil vort århundrede tog det op igen. Særlig efter fremkomsten af Bo Widerbergs film ? med dens mesterligt valgte ledsagemusik fra den langsomme sats af Mozarts klaverkoncert nr 21 i C-dur eksploderede interessen. Busfulde af turister fra Danmark, Tyskland og navnlig Sverige kommer i sommertiden for at se det efterhånden berømte gravsted.

 

De to hovedpersoner og deres historie

Elvira Madigan

I foråret 1867 rejste et svensk cirkusselskab i det nordlige Tyskland. Det kaldte sig Cirque du Nord, og direktøren hed Jean Gautier.

Blandt artisterne i selskabet var i tiden 1866-67 Frederik Peter Jensen og Eleonora Cecilia Christina Olsen. Det var begyndt med at Frederik Jensen var blevet antaget som rytter. Han var engageret i flere år. En dag blev også den smukke unge Eleonora, kaldet Laura, ansat ved Cirque du Nord. Ifølge en plakat fra den tid optrådte hun sandsynligvis både under navnet ?Mademoiselle Eleonore? som danserinde og under navnet ?Mademoiselle Laura? som parforcerytterske. Den 5.april 1867 holdtes der beneficeforestilling for ?Fräulein Laura? under selskabets ophold i Weimar.

Frederik Jensen og Frøken Laura fandt sammen, og resultatet udeblev ikke: Under cirkusopholdet i Mecklenburg-Schwerin blev Eleonora med barn. Efterhånden var det svært for hende at optræde. Hun og Frederik Jensen blev derfor en tid i Flensborg, da cirkus havde optrådt her i efteråret 1867.

Den 4. december 1867 nedkom Eleonora med en køn lille pige, der blev døbt Hedvig Antoinette Isabella Eleonore Jensen. Få år senere synes Hedvigs far at være død, og Eleonora kom med sin datter til andre cirkusselskaber, således det i sin tid kendte foretagende Cirque Francois Loisset, der i slutningen af 1876 kom til Göteborg. Her var den amerikanske artist John Madigan med, og ham sluttede Eleonora/Laura sig til.

Parrets færden de følgende år er ikke godt kendt, men i 1879 grundlagde John Madigan og Laura Olsen i Finland en lille cirkus, som begyndte at rejse i Skandinavien, hvor den til at begynde med ikke vakte større opsigt. Men direktør Madigans steddatter Hedvig Jensen viste sig med tiden, at være et virkeligt aktiv. Hun og en anden plejedatter optrådte sammen på line som: ?søstrene Elvira og Gisella Madigan?. Københavnerne kunne nyde synet i Tivoli i sommeren 1886. Der blev endda afholdt en ekstraforestilling for den danske kongefamilie. Kong Christian IX belønnede efter forestillingen pigerne med hver sit kors i guld. Korset var ikke en orden, men alligevel! Det var en udmærkelse og af stor reklameværdi for cirkusdirektør Madigan.

 

 

 

Sixten Sparre

Sixten Sparre tilhørte en meget gammel svensk adelsfamilie, men han var ikke greve, som det ellers ofte siges i beretningerne om parret. Bengt Edvard Sixten Sparre, som hans fulde navn var, blev født 27.september 1854 som ældste søn af kammerherre Sigge Sparre og dennes hustru Adelaide.

Tilsyneladende uden større ambitioner om, eller evner for en militær karriere kom han i 1873 til Skånska Dragonregementet for at uddannes som officer. Han avancerede kun langsomt og var i juli 1887 blevet løjtnant af anden klasse.

I 1880 var Sixten Sparre blevet gift med komtesse Luitgard Engel Agda Dorotea Adlercreutz fra Vetlanda. Med hende fik han to børn, en søn og en datter, og derfor lever der endnu efterkommere af Sixten Sparre. Ægteskabet forblev dog ikke lykkeligt, og det var vel medvirkende til, at Sixten indlod sig på det håbløse forhold til Elvira Madigan.

Sixten Sparre var vellidt af kammeraterne og var i øvrigt optaget af digtning, skuespil og cirkus. Han kunne lide at skrive og blev avismedarbejder som kommentator til bl.a. teaterstof. Han skrev både højstemt poesi og lejlighedsdigte på bestilling. I Kristiansstad så han da for første gang Elvira Madigan, da cirkus spillede her fra begyndelsen af januar 1888. Sixten skrev om cirkus i sin avis og kom til forestillingerne næsten hver aften. Han var blevet betaget af den dejlige linedanserinde, som han genså under cirkus Madigans ophold i Ljungbyhed i sommeren 1888.

 

Flugten

Elviras forældre vågede strengt over, at hun ikke fik kontakt med eventuelle tilbedere. De ville ikke have skandale og ikke miste deres stjerneartist. Men de kunne ikke forhindre, at Elvira og Sixten stod i brevveksling gennem en pige, som hver dag gik til posthuset og hentede breve, som Sixten havde skrevet. Derfor kunne parret i hemmelighed planlægge deres flugt fra den grå hverdag.

Den 18.maj 1889 var cirkus Madigan kommet til Sundsvall i Nordsverige. Det var herfra, Elvira en tidlig morgen i juni stak af. Hun sluttede sig til Sixten Sparre, og de tog over Stockholm til Danmark, hvor de begav sig til Svendborg. Her tog de ophold på hotel og indskrev sig som et par på bryllupsrejse.

Følg historien om Elvira Madigan videre på Museet i Bregninge!

cookie information