Bjerreby-Landet pastorat, Tåsinge

 

Den 23. august går børne- og ungdomskor atter i gang i Landet-Bjerreby pastorat. Organist Bodil Olsen og kirkesanger Maria Lantz fortsætter arbejdet med at vise børnene, at det er dejligt at synge sammen, og at der er plads også til dem i Guds hus.

Børnekoret øver på Lundby skole, for at alle skal have mulighed for at gå til kirkekor på trods af de lange skoledage. Det er børn fra 0.-3. klasse der primært deltager. Tilknytningen er ret afslappet, alle, der vil være med er velkomne, hvis de kan bevare roen. Ungdomskoret holder prøver i Bjerreby kirke hvor vi udvikler de unge sangeres stemmer videre og forbereder os til forskellige arrangementer i kirken. Ungdomskoret vil her i efteråret deltage i de månedlige 14-gudstjenester om søndagen.

Børnekoret øver onsdage mellem 14.45 og 15.30 i musiklokalet på Lundby skole. Ungdomskoret øver ligeledes onsdage, mellem 16 og 17 i Bjerreby kirke. Ved eventuelle spørgsmål kan Maria kontaktes på mobil: 41 59 68 44 eller mail: marialantz@mail.dk.

Venlige hilsner

Maria Lantz og Bodil Olsen

Familiegudstjeneste Palmesøndag

Søndag den 25. marts – Palmesøndag - holder vi familiegudstjeneste i Bjerreby kirke kl. 11.

Kom og oplev hele påskens hændelser i en familievenlig udgave. Johanne Sloth fortæller og børnekoret synger. Bagefter er der kirkefrokost i Bjerreby præstegård, Bjerrebyvej 44.. Det er gratis at spise med, blot skal man huske at melde sig til hos sognepræst Johanne Sloth (jefs@km.dk / fastnet: 62 54 12 17). Alle er velkomne til denne smukke og hyggelige gudstjeneste med tilhørende påskefrokost!

Familiegudstjeneste og korafslutning i Landet kirke 2. Pinsedag, d. 21. maj

2. Pinsedag d. 21. maj kl. 14.00 holder vi atter familiegudstjeneste i Landet kirke, denne gang i pinsens og sommerens tegn. Johanne fortæller om pinsen, så alle kan være med og børnekoret synger sange til. Da det er korets afslutning inden sommerferien, er der kirkekaffe bagefter.

cookie information