Bjerreby-Landet pastorat, Tåsinge

Den daglige gænge.

I skrivende stund er sommerferierne ved at være forbi, og vi er ved at komme tilbage i den daglige gænge. Ofte er ferierne næsten lige så travle som hverdagen, men vi har lavet andre ting. Fået tid til det, vi normalt ikke når i hus og have. Vi har skullet sørge for, at børnene eller børnebørnene fik en god og indholdsrig ferie.  Mange af de unge skal begynde på uddannelse eller de skal begynde i skolen igen – måske en ny skole. De voksne skal tilbage til arbejdet, og mange af os har lidt sommerfugle i maven. Hvad mon det nye skole eller arbejdsår vil bringe? Kan jeg nu klare det hele godt nok?

Som regel går det jo godt, og vi kommer tilbage i den daglige trummerum. ”Den daglige trummerum” lyder som noget, der er meget kedeligt, men det er det ikke.  Den daglige rutine er en god ting. Den betyder, at vi ikke hele tiden skal overveje hver enkelt ting, men vi kan komme videre – øve os i et nyt sprog f.eks. – lidt hver dag, og det betyder, at vi til sidst blive gode til det. Når rutinen er der, betyder det også, at vi kan spare kræfter på de arbejdsopgaver, der efterhånden går af sig selv, og så kan vi tænke videre. Vi kan få kræfter til nye opgaver, nye emner.

I kirken har vi også rutiner – i kirken hedder det ritualer. Ritualerne er de samme hver gang. De er udtænkt gennem århundreder, og når de er der, er det vigtigste med.  Det giver os tryghed, at vi hører de samme ord – det bliver aldrig kedeligt, for vi ændrer os jo hele tiden.  Den unge hører ikke det samme i ritualerne som den gamle eller barnet. – vi hører og forstår ud fra vores eget liv.  Ritualerne giver tryghed – vi går ind i et åndeligt fællesskab, som vi kender og efterhånden tager del i. Ritualerne er gudstjenestens støttepiller. Og så går det os, ligesom når vi har faste rutiner i vores arbejde – ritualerne eller vanerne giver os overskud   til at tænke os om – kræfter og mod til at leve vores liv.

 

Johanne Sloth

cookie information