Bjerreby-Landet pastorat, Tåsinge

Tiden.

I mit arbejde med børn og unge mennesker og ikke mindst ved begravelsessamtaler går det op for mig, hvor flygtig en ting livet er. Det går hurtigere end vi tror det muligt – og jo længere vi lever, jo hurtigere forekommer tiden os.  For mig er det helt afgørende, at der er en Gud, der er udenfor tiden og som bringer mening ind i den malstrøm, som tiden er. En af de lyrikere, der har kunnet beskrive tiden er Jes Ørnsbo og jeg vil her bringe hans digt fra  ”Tidebogen” , der udkom i 1997.

 

Et øjebliks uopmærksomhed.

 

En ung kvinde

kommer ind i ventesalen på

en jernbanestation

med sit barn

 

Grundet

et øjebliks uopmærksomhed

vokser barnet pludseligt til og

begynder at gå i skole

 

Kvinden gør vrøvl:

hun er blot kommet for at

se togtiderne og

så skal drengen konfirmeres

 

Da hun omsider finder

stationsforstanderen arbejder

den unge mand allerede

på pakkeposten på

overtid

 

Da hun efter sindsbevægelsen

søger trøst på

dametoilettet er der allerede

bryllup hos herrerne

 

I grafittispejlet opdager

hun rasende en stribet

bedstemoder

 

En midaldrende skaldemåne

med samt tilhørende hængevom søger

at berolige hende

med visse familiefotografier

en fjern sommersøndag

 

Utilpas går hun ud på perronen

hvor en gammel mand

samler flasker

og råber mor efter alle

forbipasserende

 

Hun henvender sig ved

hittelugen

og kræver sit barn udleveret

Man fremskaffer hende en

tom papkasse

 

Utålmodigt

sætter hun sig tilbage i ventesalen

der langsomt

tømmes.

cookie information