Bjerreby-Landet pastorat, Tåsinge

 

Luther messe i Bjerreby Kirke d. 18. juni kl. 14.00

I forbindelse med 500 års fejringen af den Lutherske reformation i Danmark har vi her i sognene haft en studiekreds om Luther og hans tid.  Her i den tidlige sommer følger vi så op på jubilæet ved at afholde en Luthermesse. Sognepræsten medvirker ved gudstjenesten, men ellers er det en gudstjeneste, der er lavet som et provstiprojekt.

Arbejdsgruppen skriver:

Vi har som led i Luther-fejringen også arbejdet med at gøre den lutherske gudstjeneste nutidig og samtidig holde fast ved den grundstruktur, som er karakteristisk for den gudstjenesteordning, som Luther anvendte.

 

Der afholdes 4 messer (gudstjenester) rundt omkring i provstiet, sådan at der for alle vil være en overkommelig afstand til den kirke, hvor der er messe.

• Den 18. juni Bjerreby Kirke kl. 14.00.

• Den 25. juni i Gudme Kirke kl. 14.00.

• Den 8. oktober i Vester Skerninge kl. 14.00.

• Den 29. oktober i Vor Frue Kirke kl. 16.00.

 

Det bliver messer med megen sang, helt i Luthers ånd. Fællessang, hvor der bl.a. vil være moderniserede udgaver af kendte Luther-salmer med ny-komponerede melodier, enkelte nye salmer også med ny-komponerede melodier af organist Povl Chr. Balslev. Der er oprettet et lejlighedskor, som skal medvirke ved de 4 messer.

cookie information