Bjerreby-Landet pastorat, Tåsinge

Messetøj.

 

En præst har altid præstekjole på, når han eller hun har gudstjenester eller kirkelige handlinger, men ved højmessen, søndag kl. 10.30 er der ofte flere farver på. Over præstekjolen har præsten en stor hvid skjorte som kaldes en Alba , - det er ordet hvid på latin. Over albaen har man så en messehagel. 
Hvis en kirke kun har een messehagel, så er det den, man bruger, uanset hvor i kirkeåret man befinder sig, men hvis man er så heldig, at kirken besidder flere hagler ,så kan man variere farven efter kirkeåret.
Farverne kan ikke vælges tilfældigt.
Man bruger hvid eller gylden på de helt store helligdage. 1. søndag i advent ( kirkens nytår), juledag(Jesu fødsel), Hellig tre Kongers søndag,  fra Skærtorsdag ( nadverens indstiftelse) og i hele påsketiden, Kristi Himmelfart, Alle Helgen ( håbet om Guds Rige)og også ved konfirmationer eller på  andre store festdage. 
Man bruger violet, når man renser sindet , kigger indad og står åndelig talt nøgen overfor Guds dom. Det gør man i fastetiden, hen mod påske ( i de katolske lande faster man, her i Danmark markerer vi tiden med den violette farve). Vi bruger også den violette farve på 2. 3. og 4. søndag i advent,  hvor vi har alle de ransagende domstekster i kirken.  I samfundet som helhed holder man jul fra sidst i november til og med juledag,  men i kirken begynder julen først for alvor med juledag, og det betyder, at  præsten ofte står ret alene med selvransagelsen og bliver bebrejdet, at hun læser domstekster. Men sådan er det, og derfor har vi den violette farve i kirken i den tid.
Man bruger rød hagel pinsedag (Helligånden kom som tunger af ild) og Stefansdag (2 juledags fortælling om Stefanus, der blev den første kristne martyr).
Og så har man den grønne hagel, som er den, der bliver mest brugt. I Hellig tre Kongers-tiden og i hele Trinitatistiden, dvs. fra juni og til sidst i november bruger vi den grønne farve der symboliserer vækst. Vi skal i den tid gøre os umage med at forkynde Guds ord på alle måder og leve efter det.

 

Farverne har betydning. De er en del af forkyndelsen ligesom musikken er det og ligesom kirkens billeder er det.

 

Som sagt kan man ikke bare selv bestemme farverne i kirken. Alt det, der foregår i kirken ved gudstjenesten, skal underordnes det kristne budskab. Bag på meget kirkeinventar har håndværkerne skrevet ?Soli deo gloria? ? at æren alene tilkommer Gud, og den sætning gælder for kirkemusikken, for farverne og for præstens forkyndelse.
Det hele holdes på plads af det ord, der lyder fra Gud til mennesker i kirken.  Bibelens første kapitel begynder med, at der er tomhed og øde, at Guds ånd svæver over vandene, og ?Gud sagde; ?Der skal være lys? . Verden begynder med Guds ord, og  det gentages senere, da evangelisten Johannes skal fortælle om Jesus Kristus . Johannes fortæller ikke noget om en underfuld fødsel, men han siger, at Kristus var en del af det ord, der lød og som skabte verden.  Johannesevangeliet begynderne med sætningen ? I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud og ordet var Gud .... Og ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den enbårne har den fra Faderen fuld af nåde og sandhed?
Alt i kirken skal hjælpe med til at Guds ord kan forkyndes, og kirkens farver hjælper også med i den bestræbelse.

 

Fra gammel tid har det været lidt forskelligt, om de enkelte kirker havde  messetøj og om de brugte det. En overgang blev messetøj i Sønderjylland anset for at  være dansk skik i modsætning til tysk skik, hvor man ikke brugte messetøjet. I tidligere tider har man også kunnet se den kirkelige retning ud af brugen af messetøj. Jo mere messetøj des mere højkirkelig og jo mindre messetøj des mere lavkirkelig.

 

I dag har messetøjet en tendens til at vise noget om kirkens sans for kunst og kultur, men hvis farverne i kirken og dermed messetøjet skal give mening, må messetøjet bruges som en del af forkyndelsen.

 

I Landet og Bjerreby kirker har vi et par meget gamle små hagler. De ligner nærmest en overdel med våbenskjold  fra en af ?de tre musketerer?.  Den ene hagel af violet fløjl, og den anden er rød og de er forsynet med guldkors bagtil.  De er fra omkring 1850 og er syet efter en model , der er brugt over hele landet.

 

Så har vi fra Landet kirke en grøn hagel som vi nu bruger meget. Den er vævet  og har et guldkors  bagpå. Den er nok ca. 40 år gammel.

 

Så har vi også to hagler, som er fra den tid, hvor Gunnar Pedersen var præst her. Først i 50erne, samtidig med, at Bjerreby kirke blev renoveret, tegnede Gunnar Pedersen haglen med grønne vinranker på forstykket . Hvis man vender haglen,  er den helt grøn og har et guldkors på ryggen.  Det er i bedste forstand en vendekåbe. Det var Gudrun Pedersen, der med stor akkuratesse og tålmodighed syede de mange korssting, og det var en syerske fra Staus Mølle, der monterede det hele smukt. Desværre har haglen været udsat for fugt og er noget skjoldet, men vi arbejder på at få den renset,  så vi igen kan bruge den.

 

Endnu en hagel har Gunnar Pedersen doneret til kirken nemlig i 1972, da han kunne holde sit 35 års præstejubilæum. Det er en vævet, råhvid hagel, der har været flittigt brugt gennem mange år.

 

I 2006 fik vi så for første gang en rigtig violet hagel, der blev taget i brug ved kirkens 100 års jubilæum. Det var den dygtige væver Hanne Skyum, der tog opgaven på sig. Haglen er vævet i hør og silke, og i den violette bundfarve strækker nøgne grene sig  - på ryggen bryder en rose i grønne farver sig frem mellem grenværket. Det var muligt at anskaffe denne hagel, fordi kirken havde et legat, givet af Bent Gartner,  der var beregnet til kirkens udsmykning.

 

Her i år er vi så ved at få en ny hvid hagel til kirkeårets festdage.  På ryggen har den et guldkors  omgivet af gyldne farver. Det er lavet i patchwork og er dels håndsyet, dels maskinsyet. På forsiden ser man en smuk applikeret udgave af Lutherrosen.  Det er fire damer fra Bjerreby-Landet pastorat, der har udført dette store arbejde. Det er Jette Briffa, der  har designet korset  og Benta Nielsen og Leni Højberg , der har syet. Lutherrosen har Karin Hansen designet og applikeret. I skrivende stund er  haglen ved at blive monteret, så den bliver så solid og brugbar som muligt. Haglen bliver taget i brug her i julen 2011. Det er et besværligt og stort arbejde at lave en hagel, men så kan vi til gengæld glæde os over resultatet i mange år fremover.  Menighederne i Bjerreby og Landet skylder de fire damer stor tak.

     
Johanne Fauerskov Sloth

cookie information